Hannibal Travel
Åben favoritsider

Rejseforslag

Namibia: Kør-Selv Eventyr

Fantastisk kør-selv rundrejse til smukke Namibias højdepunkter i egen bil!
birger-strahl-vsHEXpJ5Db8-unsplash

Introduktion

Denne rejse er til jer, der elsker friheden på åbne veje og drømmen om at opleve Afrikas rå skønhed i jeres eget tempo. Her venter storslåede landskaber, endeløse horisonter og dage fyldt med små og store eventyr.

Rejsen begynder i Windhoek, hvor I får det første glimt af Namibias kultur og historie, inden I sætter kurs mod Kalahariørkenen. Her møder I det tørre, men dragende ørkenlandskab og får måske et glimt af de dyr, der har lært at trives i de barske omgivelser.

I fortsætter til Fish River Canyon, en af verdens største kløfter, inden turen går mod kystbyen Lüderitz. Her blander havbrisen sig med tysk kolonihistorie og farverige bygninger, der vidner om en tid, hvor eventyret begyndte til søs.

Næste stop er ikoniske Sossusvlei, hvor I kan bestige de høje, rustrøde sandklitter. Efter ørkenens ro går turen til Swakopmund, en charmerende kystby med et europæisk touch, hvor I kan udforske de nærtliggende klitter eller deltage i vilde vandsportsaktiviteter.

Fra kysten går turen mod Damaraland, hvor klippelandskaber, ørkenelefanter og møder med lokale samfund giver jer et dybere indblik i Namibias sjæl. Til sidst når I Etosha Nationalpark, et af kontinentets mest ikoniske safariområder. Her venter elefanter, giraffer, løver og næsehorn – og måske et par uventede øjeblikke, I aldrig glemmer.

Undervejs har I fornøjelsen af at køre i en solid og pålidelig bil, der giver friheden til at finde jeres egne små afveje og skjulte perler. Og hvis I vil gøre rejsen lidt ekstra komfortabel, kan I opgradere til 4-stjernede lodges med helpension og udflugter inkluderet.

mainImage.Caption Hannibal

Rejseforslag

Namibia: Kør-Selv Eventyr

Fra 13.508 DKK

pr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

  • Namibia
  • 17 dage / 16 nætter
  • Fly Ikke inkluderet
  • Klassiske rejser, Kør-selv rejser, Naturrejser, Safari
  • Afrejse året rundt
Se forslag til dagsprogram

Forslag til dagsprogram

Namibia: Kør-Selv Eventyr

ndumiso-silindza-ibu9zUnkLFw-unsplash
Efter jeres ankomst til lufthavnen, henter I jeres bil. Herefter fortsætter I gennem bjergterrænet til Windhoek, hovedstaden i Namibia. Her vil I opleve en by med afro-europæisk atmosfære, som byder på en unik blanding af kultur, historie og gæstfrihed. Om aftenen kan I nyde et klassisk namibisk måltid på en af de mange restauranter i byen.

Billeder fra Namibia: Kør-Selv Eventyr

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 13.508 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
17 dage / 16 nætter

Superior
Fra kr. 41.150 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
17 dage / 16 nætter

Inkluderet

* 16x overnatninger på 3* hoteller
* 16x morgenmad, 2x aftensmad
* 17x dages billeje

Bemærk: Prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

10629-2510

Byg din egen rejse

  1. Fortæl os om dine rejsedrømme
  2. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
  3. Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig

Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370