Hannibal Travel
Åben favoritsider

Sådan undgår du turistmængderne i Thailand

Skrevet 2025-09-29 af Claire Bjørnskov
Wat Chaiwatthanaram Temple, Ayutthaya, Thailand

Tips til en rejse til Thailand uden trængsel

Thailand er et af verdens mest populære rejsemål – og med god grund. Landet byder på alt fra tropiske strande og buddhistiske templer til frodige bjerge og farverige markeder. Men populariteten betyder også, at mange rejsende oplever, at de mest kendte steder kan føles overfyldte. Heldigvis findes der enkle måder at opleve Thailand mere roligt, autentisk og personligt.

I denne artikel får du tre tips til at undgå turistmængderne samt fire unikke oplevelser, hvor du kan opleve Thailand uden trængsel.

Tre gode råd

 

Wat Prathat Lampang Luang

1. Vælg en balanceret rejseplan

En af de største udfordringer ved at rejse i Thailand er, at de mest kendte seværdigheder kan være overfyldte. Det betyder lange køer, støj og mindre ro til at nyde omgivelserne. Ved at sammensætte en rejseplan, der kombinerer de store klassikere med mindre kendte alternativer, får man både det bedste af Thailand og mere tid og plads til at opleve i sit eget tempo.

De fleste drømmer om at besøge steder som Phuket, Chiang Mai eller Ayutthaya – og det er der god grund til. Men det kan være en fordel også at inkludere steder som Lampang, en charmerende nordlig provins med templer og lokal atmosfære, eller Sukhothai, den historiske kongeby, hvor stemningen ofte er langt mere rolig end i Ayutthaya. På den måde får man variation i sin rejse, mindre trængsel og en mere autentisk oplevelse.

Marked

2. Start dagen tidligt

Tidspunktet kan gøre en stor forskel. De populære og velbesøgte templer, markeder eller nationalparker opleves helt anderledes tidligt om morgenen, hvor luften er kølig, lyset blødt og besøgende få.

Ved at starte dagen før de fleste andre får man både smukkere billeder, mere ro og en langt mere nærværende oplevelse.

Det Hvide Tempel I Chiang Rai, Thailand

3. Overvej private oplevelser

En privat guide, en chartret longtailbåd eller en skræddersyet udflugt giver frihed til at sætte tempoet selv. Det kan kræve en ekstra investering.

Det kan koste lidt mere, men resultatet er mere eksklusive og uforstyrrede møder med landet.

Fire skjulte perler i Thailand

 

Wat Phra That Hariphunchai

Chiang Mai – en togtur til Lamphun

Kun en kort togtur fra Chiang Mai ligger Lamphun, en af Nordthailands ældste byer, som stadig har en rolig, næsten landsbyagtig atmosfære. Her finder man blandt andet Wat Phra That Hariphunchai, et smukt tempel fra det 12. Ã¥rhundrede, som man kan besøge uden de store menneskemængder. 

Turen til Lamphun giver mulighed for at rejse som de lokale, enten med tog eller songthaew, og langs vejen møder man små værksteder, hvor håndværk som amuletter, vævning og keramik stadig bliver fremstillet. Lamphun er et oplagt alternativ til travle Chiang Mai, hvis man vil opleve det nordlige Thailands kulturarv i et mere roligt tempo.

Wiang Kum Kam

Chiang Mai – Lannakulturen

Et særligt indblik i Nordthailands kultur får man ved at besøge en privat samling med fokus på Lannakulturen, som i århundreder prægede regionen. Her kan man opleve sjældne tekstiler, smykker og spirituelle genstande, mens en lokal ekspert fortæller om symbolik, traditioner og hverdagsliv i det gamle kongerige. Udflugten kan kombineres med et besøg i den arkæologiske by Wiang Kum Kam, en tidligere hovedstad, som i dag ligger spredt mellem rismarker og små landsbyer.

Bangkok

Sukhumvit i Bangkok – mad og kultur

Selv i storbyen Bangkok er det muligt at komme væk fra de mest besøgte seværdigheder og i stedet opleve byens lokale liv tæt på. Kvarterer som byder på små sidegader fyldt med gadekøkkener, markeder og hyggelige caféer, hvor de lokale selv spiser og handler. Her kan man vandre mellem gadestande med dampende nudelsupper, prøve alt fra frisk grillet satay til søde kokosdesserter og mærke den stemning, som sjældent når ind i de klassiske guidebøger. I de samme kvarterer finder man også små templer og skjulte gårdhaver, der giver en kontrast til Bangkoks travle hovedårer.

Marked I BÃ¥d

Nakhon Pathom – livet langs Khlong Maha Sawat

Kun en times kørsel fra Bangkok ligger Nakhon Pathom. Her snor Khlong Maha Sawat sig gennem lotusmarker og frugtplantager, og man får et sjældent indblik i livet på landet tæt på storbyen.

Regionen er også kendt for Don Wai-markedet, et traditionsrigt flodmarked, hvor lokale i generationer har solgt friske råvarer, frugter og krydderier.

Oplev Thailand på din måde

Thailand har utroligt meget at byde på – også langt væk fra de mest turistede steder. Uanset om du drømmer om gyldne templer, små lokale markeder, tropiske strande eller autentiske møder med kultur og natur, kan rejsen sammensættes, så den passer præcis til dine ønsker.

Vil du høre mere om, hvordan du kan skræddersy din rejse til Thailand, er du altid velkommen til at kontakte os i dag for en uforpligtende snak.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370