Det 4-stjernede og børnevenlige resort ligger ud til vandet i Marigot Bay. Resortet ligger for sig selv - faktisk så meget, at du skal sejle med en lille færge i et par minutter for at komme dertil. Resortet ligger nemlig i den nordlige del af Marigot Bay, og denne del kan kun nås med den offentlige færge. Hotellet tilbyder derfor også en smuk udsigt over bugten fra hotellets terrasse eller ens egen veranda fra værelset, hvor man også kan opleve en smuk solnedgang.

På resortet er der to restauranter, hvoraf den ene er en udendørs restaurant omkranset af blomster, og både fra restauranten og fra swimmingpoolen er der udsigt til bugten. Hvis man går en tur ned til bugten, kommmer man igennem en hyggelig have, og nede ved bugten kan man slappe af og nyde udsigten og varmen fra solvognene. Derudover har resortet også en bar/lounge og en købmand/dagligvarebutik.