Byg din egen rejse
1. Fortæl os om dine rejsedrømme
Vi lytter til dig og supplerer med vores egne personlige anbefalinger. Du bliver tilknyttet en personlig rejsekonsulent, som er ekspert på lige netop din destination.
2. Vi sender dig en rejseplan
Vi skræddersyr en rejseplan ud fra dine ønsker og dit budget i løbende dialog med dig.
3. Fra planlægning til virkelighed
Når du er tilfreds med rejseplanen, godkender du tilbuddet og betaler depositum. Herefter sørger vi for at booke alt som aftalt.
4. Vi er med dig hele vejen
Vi står klar, når du har brug for os - både før, under og efter rejsen.
Udvalgte hoteller i Singapore, Ø-stat
Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?
Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.
Shopping
På Orchard Road kan man købe, alt hvad hjertet måtte begære. Singapore har i mange år satset på at blive verdens indkøbscenter nummer et, og det er stort set lykkedes. Det er også næsten utænkeligt at besøge Singapore uden at kigge indenfor på Raffles Hotel. Et af verdens mest kendte hoteller, beskrevet i utallige bøger. Baren har gennem tiderne været hjemsted for mange forfattere, eventyrere og journalister. Det var her, at man i 1915 kréerede drinken "Singapore Gin Sling" - og den serveres stadig med stil og klasse, enten i baren i lobby'en eller i The Long Bar på første sal!
Historie
Hvis man dykker ned i historien, vil man opdage, at Singapore oplevede en traumatisk og meget dramatisk tid under anden verdenskrig. Japanerne indtog Singapore og byens store engelske garnision måtte vandre i japansk fangeskab. Et nærmere indblik i historien får man på Sentosa Island - et levende museum og en forlystelsespark i byens havn, der iøvrigt er en af verdens travleste. Turen til Sentosa foregår på spektakulær vis med en svævebane højt over de mange skibe.
Hvid strand og kokospalmer
Skulle man få lyst til at opleve hvide strande og kokospalmer, skal man blot tage færgen fra Singapore til en af de to indonesiske øer, Bintan eller Batam, der ligger en times sejlads mod syd. Pludselig står man i en anden verden, hvor afslapning, golf og tennis og fremragende hoteller ligger som perler på en snor.