Hannibal Travel
Åben favoritsider

Rejseforslag

Grupperejse: Det Sydlige Tanzania

Sæt kurs mod det sydlige Tanzania og få vilde, uspolerede safarioplevelser langt fra de gængse turistruter.

Tanzania - Nyerere Nationalpark - Solnedgangscruise

Introduktion

Mens de fleste turister flokkes om de nordlige parker, tager denne grupperejse jer med sydpå til de mindre kendte naturområder. Det er faktisk lidt af et mysterium, at Ruaha, Mikumi og Nyerere Nationalpark endnu ikke har fundet vej til alverdens rejselister – for her får I klassiske safarioplevelser i verdensklasse, blot uden trængsel og jag.

Rejsen er spækket med safarioplevelser i bil, til fods og til vands. På jeep-safari kan I mærke støvet og spændingen, mens I spejder efter løver, elefanter og giraffer, der vandrer gennem landskabet. På walking safari går I stille gennem bushen og oplever naturen helt tæt på, med alle sanser i spil. Og som prikken over i’et venter både solnedgangscruise og bådsafari, hvor flodheste pruster i vandkanten, og krokodillerne solbader på sandbankerne.

I en lille gruppe på maks. 7 personer får rejsen en familiær og hyggelig atmosfære, hvor der både er plads til grin, gåsehud og salige stunder ved flodbredden.

Er I klar til at tage med? Kontakt os for afrejsedatoer og tilgængelighed.

mainImage.Caption Hannibal

Rejseforslag

Grupperejse: Det Sydlige Tanzania

Fra 25.165 DKK

pr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

  • Tanzania
  • 9 dage / 8 nætter
  • Fly Ikke inkluderet
  • Internationale grupperejser, Særlige lodges og hoteller, Safari
  • Afrejse året rundt
Se forslag til dagsprogram

Forslag til dagsprogram

Grupperejse: Det Sydlige Tanzania

I:\AXUMIMAGES\Afrika\Tanzania\Da Es Salaam\Sunset
Velkommen til Tanzania! I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel.

Billeder fra Grupperejse: Det Sydlige Tanzania

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 25.165 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
9 dage / 8 nætter

Inkluderet

* 1 nat på Hotel Slipway inkl. morgenmad
* 2 nætter på Ruaha Hilltop Lodge inkl. helpension
* 2 nætter på Camp Bastian inkl. helpension
* 3 nætter på Selous Wilderness Camp inkl. helpension
* Safariaktiviteter i henhold til programmet
* Al lufthavnstransport
* Al landtransport mellem destinationerne
* 1x indenrigsfly

Bemærk: Prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Tillæg for enkeltværelse: 2.750 kr.

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

25010-CP928-2511

Byg din egen rejse

1. Fortæl os om dine rejsedrømme

Vi lytter til dig og supplerer med vores egne personlige anbefalinger. Du bliver tilknyttet en personlig rejsekonsulent, som er ekspert på lige netop din destination.  

2. Vi sender dig en rejseplan

Vi skræddersyr en rejseplan ud fra dine ønsker og dit budget i løbende dialog med dig. 

3. Fra planlægning til virkelighed

Når du er tilfreds med rejseplanen, godkender du tilbuddet og betaler depositum. Herefter sørger vi for at booke alt som aftalt.

4. Vi er med dig hele vejen

Vi står klar, når du har brug for os - både før, under og efter rejsen. 

 

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370